Villa LJ

Det handlede om at finde tilbage til, hvad huset havde været. Et gammelt fiskerhus, der var bygget om på kryds og tværs, men huset var aldrig blevet gennemrenoveret, og der var ikke nogen sammenhæng i rummene, og slet ingen sammenhæng til de smukke udenoms arealer.

Idé

Det handlede om at finde tilbage til, hvad huset havde været. Et gammelt fiskerhus, der var bygget om på kryds og tværs, men huset var aldrig blevet gennemrenoveret, og der var ikke nogen sammenhæng i rummene, og slet ingen sammenhæng til de smukke udenoms arealer.

Koncept

Et gammelt gulmalet fiskerhus, oprindeligt opført i 1878. Jeg gættede på at tagdækningen kunne have været stråtag. Det blev udgangspunktet i at retænke dette gamle, og smukt beliggende hus. På baggrund af bygherrens tanker og behov, skitserede jeg en indretning, herunder en tilbygning af en bygning der blev placeret på bagsiden af det eksisterende hus, men på en måde, så der kunne skabes udsigt fra alle opholdsrum.

Design ude

Som jeg ofte gør, når indretning skal blive perfekt, indlagde jeg en akse, som blev til en mellembygning imellem den forreste bygning, og bygningen op imod markerne. I aksen, eller mellem bygningen blev køkkenet placeret, sammen med trappen. Trappen, som er en støbt musse-trappe i beton, fik retning til det forreste hus. Adgangen til den bageste bygning kom til at ske via en gangbro, som gik hen over køkken delen. Stueetagen i den forreste del af huset blev omdannet til et stort rum, bestående af spiseplads -/ stue og opholdsstue, belagt med asketræs planker. En del af dette rum blev dekoreret med et meget smukt flygel.

Køkkenet blev valgt som det kuglekøkken - et køkken der er designet og produceret i Italien. I stueetagen, i bagbygningen blev der plads til 2 værelser, bryggers, og så et smukbadeværelse dekoreret med Micky Mouse mosaik fliser.

Samtlige klinker, ude og inde, er en sandsten fra Kenya, som bygherren selv importerer, og sælger (Fredelund.com)

Den øverste etage af forhuset blev til voksenafdelingen, hvor der er et relax- / tv -rum, soveværelse, og så det spektakulære badeværelse, der er bygget op i den moderne udbygning imod vest. Også fra alle disse rum er der panorama udsigt. Den øverste etage på bagbygningen blev til 2hemse med stort kig ned i værelserne, samt en stor sydvendt terrasse / altan.

Design Inde

Ved at udforme planen som jeg har gjort, er der blevet muligheder for lækroge og terrasse på alle sider af huset, samtidig med at der er skabt nogle fantastiske udendørsmiljøer, herunder sammenhængen til fjorden og husets badebro.