Villa MA

Denne villa med build-up tag er opført i 1970, og ombygget af flere omgange. Jeg skulle som udgangspunkt komme med oplæg til, og renovere en meget stor atriumgård i boligen. Opgaven ændrede sig, da det viste sig at der også var problemer med en meget dyb krybekælder. Der var både varme og kuldeproblemer i den store atriumgård, og så manglede huset sammenhæng i indretningen, både inde fra og ud, og ude fra og ind.

Idé

Denne villa med build-up tag er opført i 1970, og ombygget af flere omgange. Jeg skulle som udgangspunkt komme med oplæg til, og renovere en meget stor atriumgård i boligen. Opgaven ændrede sig, da det viste sig at der også var problemer med en meget dyb krybekælder. Der var både varme og kuldeproblemer i den store atriumgård, og så manglede huset sammenhæng i indretningen, både inde fra og ud, og ude fra og ind.

Koncept

Jeg skitserede en helt ny planløsning, hvor jeg inddragede en del af det meget store atriumrum - til bolig. Jeg  indlagde en akse fra garagen og igennem boligen. Midt i aksen springer en rund glasbyggestens væg frem. Væggen i glasbyggesten fremstår som en skulptur i gangen, og belyses bag fra med en led-belysning i valgfrie farver, så man kan tilpasse udtrykket i skulpturen, når det bliver mørkt. Den runde væg skjuler en bruser til badeværelset imod nord. På den ene side af aksen blev værelser / ”børneafdelingen” placeret.

Design ude

Til venstre for hovedindgangen er bygherrens kontor. Hovedindgangen er trukket tilbage, således at der kunne isættes et hjørnevindue i kontoret. Netop hjørnevinduet gjorde, at bygherren fik panorama udsigt fra kontoret.

Facaden havde et udhængt, og et rigtigt 60`er / 70`er udtryk. Jeg skitserede en løsning hvor udhænget blev fjernet, og facaden blev hævet. Ved at hæve facaden, fik jeg mulighed for at isolere taget til et nutidigt niveau, samtidig med at jeg kunne tegne facaden om med nye vinduer fra gulv til loft, så boligen nu fremstår som en flot stilren arkitekttegnet bolig, i et nutidigt design.

Design Inde

Husets køkken var tidligere placeret midt i huset. Jeg valgte at flytte køkkenet helt ud, hvor der er panorama udsigt over Storebælt og Storebæltsbroen.

Husets bredde gjorde, at jeg kunne placere køkken, opholdsstue og soveværelse imod udsigten. I området hvor der før var en stor atriumgård, blev der etableret et nyt stort rum under tag, hvor i jeg placerede en hjemmebiograf og et ”gamerrum”, til familiens teenagere.

Køkkenet er fra Multiform, i en kombination af corian bordplader og rammer, og hvide skabe. Og så er der monteret en frithængende bordplade, lakeret i en hvidpigmenteret bøgetræ. Alle hårde-hvidevarer er fra Gagenau.    

Bag soveværelset, men i åben sammenhæng hermed, blev husets wellnessrum etableret, sammen med en walk-in.  

Problemet med fugten i krybekælderen blev løst ved at vende konstruktionen om, og så blev hulrummet fyldt op med leca nødder. Ved at danne en ny konstruktion, blev der også mulighed for at etablere gulvvarme i alle rum. Husets gulve er gennemgående voksbehandlet beton. I de meget eksklusive badeværelser / wellness rum er betongulvene behandlet med epoxy, så gulvene her i er vandtætte.

Fra hovedindgangen forsøgte jeg at indlægge en akse. Denne akse bliver stoppet af den nye atrium gård, som er placeret op af en meget smuk granitvæg. Granitten er fra Valz quatrzite (Schweiz). Denne smukke  atriumgård er åben imod himlen, og beplantet med et smukt oliventræ, der er belyst nede fra.

I det åbne rum, omkring atriummet, er der nedgravet en ”spiralceller” fra Fredelund.com, og så har bygherren indrette et vinhjørne i den del af huset..

Kontakt
Norgesgade 8B, 7000 Fredericia / Holbergsgade 26, 1057 København K
© 2021 therkildsen arkitektur - all rights reserved